Varmen er endelig kommet til det danske land. Jeg har brugt det meste af dagen i en solstol, med kaffe, smøger, og Monte Carlo på P3 i ørerne. Her i tropen er vi mere end klar over, hvad UV-stråler kan gøre ved én - men samtidig, vi lever kun én gang og jeg har altså i tankerne at leve med sommerbrun krop! Jeg er næsten altid en anelse brun og for det ikke skal være løgn, tror jeg faktisk stadig at jeg har "streger" på kroppen, efter en ferie i Kroatien for snart to år siden. Samtidig er jeg også den type, der ikke bliver hurtigt brun. Det tager lidt tid for min krop, at tage imod farven - men når det så også sker, så tager det fart!
Jeg har det lidt ambivalent med det her forårs-arrangement og 21 grader i maj-måned. Det er lækkert - det skal ikke være det - men det er sgu lidt tidligt at hoppe i shorts og tanktop, selvom vi her i tropen helst ville gå rundt i shorts og havaianas året rundt. Derfor er jeg altid lidt påpasselig med det der sommertøj og blege stænger - men samtidig - man får sgu ikke farve på kroppen ved at gå rundt i lange bukser og rullekrave!
Jeg har ofte hørt om tricket med sololie - det skulle eftersigende give farve MEGET hurtigere (noget med at det reflektere solens stråler, whatevs... I må ikke hænge mig op på det.. jeg er jo ikke raketfysiker) så derfor besluttede jeg mig for, at idag skulle være dagen. Normalt bruger folk en lækker brun flaske fra Piz Buin - hvis du ikke ved hvad jeg snakker om, skal du bare huske tilbage på dén brune flaske med gul skrift, som dine forældre havde stående på badeværelset i 90'erne. Ja ikke nok med at den ligner noget fra en gren til Old Spice, den får også DIG til at ligne en Pamela fra Baywatch.
Ja.. dén.
Jeg var dog ikke så heldig at have en slat af den slags, stående. Så jeg prøvede først lykken (!?) med min Moroccan Oil... Det er godt nok noget stads der skal i håret, men det er der jo ingen der ser når musikken spiller! Det virkede dog som forventet... Slet ikke. Desuden gik det også op for mig, at jeg med min økonomi, måske ikke lige skulle spilde dyre dråber på sådan noget pjat.
Derfor måtte jeg ud af mit tanning-moment, hoppe i tøjet og køre et smut til det nærmeste supermarked. Der fik jeg fat i en lækker babyolie fra Änglamark. Efter en intens indsmørrings-session var jeg klar.
Jeg tror aldrig jeg har set så fedtet ud - men det virkede sgu!
(Det skal siges, at jeg går meget op i sundhed. Derfor valgte jeg bevidst at ligge mig ud, i de aller farligste UV-stråler mellem kl. 12 og 15, badet i babyolie uden faktor.... Ja, I skal sgu ikke komme og sige at jeg ikke passer på min krop!)
De eneste ulemper omkring det her olie-arrangement er:
1. Du bliver skide fedtet
2. Du skal måske overveje en decideret sololie, med faktor
Overordnet set, får sololie-tricket:
4 ud af 6
Livin' la vida loca!


Ingen kommentarer:
Send en kommentar