torsdag den 23. maj 2013

ANMELDELSE: NOAH - NOAH



Okay... Her i tropen, er vi altså ret glade for flødepop. Især dansk flødepop. Der er sådan en feeling over det, og melodierne er med garanti altid lige i skabet. Der er dog lige dét, at det er lidt af en guilty pleasure, i en sådan tid hvor vi alle sammen er nice, hvis vi ellers bare er fans af A$AP Rocky, Rick Ross og Kanye West... der desuden, sammen med den bedre halvdel - matronen Kim Kardashian - eftersigende har besluttet, at deres afkom skal hedde North West... Clever one, Kanye.. Clever one.. Men det er et sidespor, og det skal vi ikke ind på. 

Vi skal ikke være blege (det er vi heller ikke, eftersom vi lever i 365 dages sol) for at indrømme, at vi er lidt tossede med Noah. En dansk popduo bestående af Troels Gustavsen og Lasse Dyrholm, der udgav singlen "Alt er Forbi", sidste år. Nu er vi i 2013, og deres debut-album udkom i mandags. Tropens anden halvdel har endnu ikke hørt det - men det har jeg, og jeg er solgt. 

Hvis du forstiller dig at 8 kærester lige har slået op med dig (ikke at vi går ind for polygami, men ét brud er bare ikke nok, i denne situation). Sådan kan det vidst bedst beskrives. Og selvom om det, om muligt ikke lyder specielt positiv, så må I endelig ikke misforstå mig. Det betyder bare, at man igennem alle 10 sange er i samme stemning, og selv jeg - som er single på andet år - kan sgu relatere til samtlige sange. Og dét, er en god ting.

"Noah" er et fantastisk popalbum, og det indeholder alle de bedste popmelodier (som I sikkert allerede ved, er jeg med så længe melodien er der). Det er hit på hit på hit, hvilket man ellers kunne ha' tvivlet på, eftersom alle singler, allerede ér hits. Her tænker jeg selvfølgelig på "Alt er Forbi", "Over Byen" og "Det' Okay". Altså, hvem har nogensinde udgivet et album, fuldt bestående af hits fra ende til anden? .... Det har Noah. Jeg kan ikke lade vær med at synge med.. Så I vinder denne her. Jeg sænker paraderne og overgiver mig til flødepoppen. Og det' okay. 

Her i tropen giver vi Noah en medfart på 5 ud af 6 palmer. Den manglende palme er udelukkende pga. albummets "Kun Dig og Mig" som bare endnu ikke har fanget mig. Men måske det kommer? Så skal jeg i hvert fald nok, omgående, opgradere til 6.

Spotify! iTunes! Det er ligemeget, bare gør noget.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar